Referencer

Jeg har fundet min indre tro på mig selv

Gitte Skjold, Socialpædagog og Coach

Jeg har gået i et stress forløb hos Liselotte samtidig med, at jeg andet sted startede på coachuddannelsen. Jeg følte klart, at coachuddannelsen var min nye vej til et frigjort arbejdsliv, hvor jeg selv kunne vælge med hvem og hvordan jeg ville arbejde med mennesker. Gennem mit forløb hos Liselotte viste hun mig en ny måde at kombinere coaching med mindfulness. Jeg oplevede selv personligt, hvor stærkt denne kombination var og hvor meget det kunne flytte mig som menneske. Det var som at finde hjem til mig selv for allerførste gang og samtidig turde blive der, gennem den power der netop var i denne kombination af coaching og mindfulness. Og jeg MÅTTE bare lære at mestre denne måde, at arbejde med mennesker på. Så jeg fulgte med på sidelinjen ved Liselottes første hold og blev mere og mere overbevist om, at jeg bare skulle tage uddannelsen. I dag ved jeg at jeg har taget en uddannelse for livet, som jeg kan dreje i lige netop den retning, som jeg ønsker at arbejde. Der er så mange muligheder med alt det vi har lært. Jeg er klædt rigtig godt på og har en stor værktøjskasse, jeg kan bruge frit af. Så det er bare at gå efter den ultimative drøm, til det arbejdsliv jeg altid har ønsket mig.

Jeg har fundet min indre tro på mig selv. Det sted hvor jeg stå stærkt, selv i modvind. Jeg er min egen navigator i livet og har en indre ro og tro på, de beslutninger jeg tager.

Jeg har fået et meget vigtigt redskab i mindfulness. Både personligt og til mine klienter. Mindfulness er næsten ligesom magi – du bliver begejstret, berørt og benovet.

Jeg har gennem modulopgaverne fået opbygget et fundament til at blive selvstændig. Og jeg kan til enhver tid gå tilbage og udfylde opgaverne igen og igen efterhånden, som min virksomhed og målgruppe udvikler sig. Modulerne er virkelig kræs for enhver der vil være iværksætter og gå ind i personligudvikling på samme tid. Jeg kunne have købt mig fattig i kurser i iværksætteri og personlig udvikling. Nu har jeg fået det hele samlet på et år og har gennem hele uddannelsen følt mig tryg og at jeg med sikkerhed ikke bare ville få lov at sejle i min egen sø. Og denne sikkerhed har været helt afgørende for, at jeg kunne slappe af og arbejde intens med modulerne. Og at jeg er kommet så langt på et år med min egen virksomhed.

Jeg har aldrig været god til at sælge noget som helst. Jeg har altid helst ville undgå det. Men fordi mit materiale er gennemarbejdet og der har været feedback både fra liselotte og de andre på holdet, har jeg følt mig meget sikker i det jeg skulle sælge fx mit forløb. Jeg har haft en helt anden ro indeni, når jeg sad overfor en potentiel kunde. Jeg har oplevet, at jeg har en helt speciel energi i mine salg. Jeg kender produktet ned til mindste detalje og med tiden har jeg fået erfaring på forløbene, som jeg har kunnet tage med videre til nye potentielle kunder. Det er mit eget gennemarbejdet materiale og min egen erfaring jeg formidler videre til kunden. Jeg har faktisk ikke prøvet ikke at sælge noget endnu.

Det har været helt afgørende for mig, at jeg kunnet være mig selv hele tiden. Jeg har ikke skulle leve op til noget. Der er ingen rigtig eller forkerte svar. Der er dit svar. Fra dig. At have et helt hold af andre kursister, der altid er klar til at modtage dig, der hvor du er. At du bliver inspireret af de andre. Det netværk og den fortrolighed holdet har, har vi jo for altid. Det er et privilegie og der er en stor taknemmelighed, i at følge de andre og vide, at de også er sig selv. Så alle har fra starten af vist hvem de er og det er derfra jeg har lært dem at kende. Det skaber balance og ro fra starten af, at alle er den de er.

Derudover har jeg fået kærlige skub ud af comfort zonen og lært rigtig meget om mig selv. Jeg har fået så mange lækre værktøjer og unik (faglig-) viden jeg selv kan bygge videre på, med den vej jeg nu engang vælger fremadrettet.

Jeg bliver møde fordomsfri og uden forud indtaget holdninger ud fra det levede liv jeg nu kommer med. Der er altid en nysgerrighed og en åbenhed overfor min person og den vej jeg vælger i fremtiden.

Jeg oplever en meget stor fleksibilitet på alle områder af uddannelsen. Både hvis det har med modulerne at gøre og hvis det er personlige årsager. Der er stor imødekommenhed og forståelse. Og kæmpe hjælp til at komme videre derfra hvor man er.

Jeg tør i dag gå mine egne veje og skabe det arbejdsliv jeg føler er rigtig for mig.  Jeg har 3 jobs i dag – socialpædagog, støtte/kontaktperson og selvstændig coach. Jeg kan bruge mange af værktøjerne i mine jobs og det gør jeg også. Jeg er ved at kreere mit eget job, men har brug for noget erfaring jeg må hente andet steds i en periode. Jeg tænker altid i både-og i stedet for enten-eller. Jeg kan skabe og videreudvikle mig lige derhen hvor jeg vil. Jeg har fundamentet til det gennem uddannelsen. Det handler bare om, at vælge det der giver mening, glæde og energi for mig.

Endelig kan jeg være den jeg er i min karriere

Charlotte Frimann, Erhvervsadvokat og businesscoach, Odense

 Fra at føle mig frustreret og udbrændt i mit advokat job, er der sket en kæmpe ændring.

Jeg har fundet glæden igen. Jeg har startet min egen virksomhed med helt ro i maven og smilet oppe om begge ører.
Al tvivl er forsvundet, og jeg glæder mig helt vildt over at være med på uddannelsen.

Mit hjerte brænder for at coache. Allerede på den første live event sammen med de andre, fik jeg klarhed på min nye målgruppe. Og jeg fik så skarp feedback i en øvelse, vi lavede, at jeg nu er rykket længere ind i min nye business. Nu kan jeg både lave det, som får mig til at stråle og være den mor, jeg ønsker at være, takket være, at jeg fulgte Liselottes vejledning og coaching.

Noget som har været vigtigt for mig har været at kunne få frihed til at følge mit eget tempo på uddannelsen og forandre en gammel måde jeg har arbejdet på som rigtig meget er indenfor de maskuline værdier. At lære om det emne på uddannelsen har stor betydning. Plus at jeg har fået support til mine helt særligt ideer, som nu endelig for lov at vokse og blive mødt. Jeg har nemlig en passion for spirituel ridekunst, og jeg har af Liselotte fået feedback og vejledning til at følge den passion.

Jeg ser tydeligt at jeg er vokset som menneske

Anja Torsbakke, Stress Coach, Det Bevidste Valg

Inden uddannelsen begyndte i Juni 2017, var jeg lige gået fra barsel til nyt arbejde som miljøterapeut/pædagog. Og jeg drømte om at der skulle ske noget andet i mit arbejdsliv.

Der er sket SÅ meget med mig på uddannelsen.

Jeg er for eksempel SUPER stolt over, at jeg har sluppet den konstante fokusering på tiden. Jeg har også sluppet en overbevisning om, at søvnen skal være på en bestemt måde for at jeg får en god dag.

Jeg fandt via mindfulness meditationen fred i, at min tunge træthedsfornemmelse og energi, nu engang var, som den var, og det har faktisk givet mig uanede mængder af ny energi. Det tunge er stort set helt væk. Jeg har adhd, og har altid sovet meget, gået tidligt i seng og stået sent op, hvis muligt. Men nu har jeg en helt normal døgnrytme UDEN adhd medicin. Det er nok det vildeste af alt.

Jeg har overvundet følelsen af at være god nok til at tage penge for mine coaching timer.

Jeg har sluppet frygten for hvad andre tænker om mig, min business Facebook side og mine coaching tilbud mv.

Jeg havde ALDRIG nogensinde i mit liv troet, at jeg ville tage en uddannelse til så mange penge eller turdet tro på, at lille mig kunne blive selvstændig stresscoach, men begge dele er virkelighed. Det er jeg virkeligt også stolt af. Jeg sælger allerede forløb, og jeg kan mærke at min selvtillid på dette område aldrig har været større, og nu tror jeg faktisk på, at alt kan ske, når bare man selv tør tro på det, og arbejde for det.

Første gang jeg skulle sælge et forløb var dig SINDSSYGT nervepirrende. Men en kæmpe sejr, der bare giver mere blod på tanden til at fortsætte. Jeg har bevidst valgt, at gøre alt som står i opgaverne, ikke holde mig tilbage, til trods for at jeg var usikker. Jeg ville ikke risikere at stå bagefter og føle, at jeg ikke havde gjort alt hvad jeg kunne, for at komme i mål og tjene penge.

Jeg har så meget at give udtryk for, for hold da helt op, jeg ser tydeligt, at jeg er vokset som menneske. Jeg har lært at sætte KÆMPE mål for mine drømme, men selvfølgelig med små delmål på vejen, så jeg ikke mister modet.

Noget andet vigtigt og vildt: Jeg har ALDRIG før læst bøger, men disse bøger med dette teori vi lærer her om coaching, mindfulness og selvudvikling, er jo så vildt spændende, så jeg har haft svært ved at slippe bøgerne. Jeg elsker det, og glæder mig til at få ro til at læse mere i dem.

Jeg har startet en coaching virksomhed, der hedder Det Bevidste Valg. Og jeg coacher stressramte, der enten gerne vil blive i deres arbejde, bare uden stressen, eller stressramte, der gerne vil tilbage på arbejdsmarkedet igen efter en stress-sygemelding.

Jeg har ikke ord for, hvor glad jeg er for, at det endelig går i opfyldelse

Karen Hasseriis, International Love Coach, Århus

 Jeg har hele mit liv drømt om at arbejde mere frit. Hvor jeg vil, og når jeg vil.

Med Liselottes undervisning og coaching har jeg nu startet min egen coachingvirksomhed, hvor jeg hjælper kvinder, der har succes med det hele, de mangler bare manden. Jeg er nået så langt og har solgt flere forløb. Og det gode for mig er, at jeg kan vælge at arbejde i naturen, derhjemme over Skype, i udlandet eller i et rum, jeg lejer.

Jeg har ikke ord for, hvor glad jeg er for, at det endelig går i opfyldelse. Det er helt utroligt efter så mange år som sygeplejerske, (hvor man bare skal hjælpe alle, uden at tænke på lønnen), at jeg nu oplever, at det kan være let at sælge.

Før jeg tilmeldte mig uddannelsen til Mindfulness Master Coach, havde jeg ledt og ledt efter en uddannelse, der kunne hjælpe mig hertil, hvor jeg er nu. Ja, der findes mange gode uddannelser derude, men ingen har kombineret det på den her måde og med en sådan ekspertise og service: Mindfulness instruktør, coach og det at kombinere de to ting i en session plus markedsføringen, pengebevidsthed, det videnskabelige, netværkeriet, iværksætteriet, de ekstra gaver og ideer, Liselotte kommer med igen og igen for vores udvikling, jamen jeg kunne blive ved.

Den helt fantastiske dybde og udvikling, hun kan lede os ind i, er unik.

Jeg bliver totalt høj, når jeg coacher mine ideelle klienter

Birte Lenander, Stress Resilience Coach, Odense

Jeg bliver totalt høj, når jeg har coachet mine ideelle klienter, som jeg har lært at finde på den her uddannelse. For et par uger siden solgte jeg to forløb lige i træk. 16 sessioner er dermed pludseligt i hus. DET har jeg fejret med min familie.

Alt det, jeg har lært på uddannelsen, har rykket mig så meget; Grænsesætning, mindfulness, coaching, pengebevidsthed, overbevisninger, angst, manifestation og tusind andre ting, havde jeg slet ikke forventet kunne gøre så dyb og positiv en forskel på så kort tid.

Selvom det også er intenst og udfordrende og jeg skal lære at jonglere med opgaverne i mit job samtidig med at jeg bygger min virksomhed op på uddannelsen, så er jeg dybt taknemmelig for alt det, der sker.

Jeg er simpelthen kommet så meget ind i glæden nu og ind i positivt samarbejde med andre fra holdet, at der ikke er nogen vej tilbage til mit gamle jeg.

Jeg har brudt mønsteret og står nu stærkere end nogensinde

Kate Rohde, Penge and livstils Coach, www.2bhuman.dk, Randers

Jeg havde før nogle uhensigtsmæssige handlemønstre – både arbejdsmæssigt og privat.
Via uddannelsen har jeg lært at mærke og udtrykke mine grænser. Det har givet mig en indre styrke og ro. Jeg er gået fra offerrollen til at være bevidst om, at den eneste person, der har nøglen til forandring - er mig selv. Jeg hviler meget mere i mig selv og accepterer mig, som jeg er.

Den negative indre kritiker får ikke den plads, som hun tidligere fik i mit liv.
Jeg har opnået nogle ret vigtige ting for mig under uddannelsen; Daglig mindfulnesspraksis, at coache andre og økonomisk sikkerhed og frihed.

Jeg har fundet ind til, hvad mit virkelige ekspertområde er. Jeg er penge- & livsstilscoach. Jeg har arbejdet i finansverdenen i mange år og det gode ved uddannelsen her er, at du kan kombinere de kompetencer og den erfaring du allerede har med de nye, du får.
Nu hjælper jeg veluddannede mænd og kvinder med at få økonomisk overskud i deres liv.

Overskud til at skabe det liv de virkelig ønsker – det kan være at rejse jorden rundt, at skifte job, tage en ny uddannelse, at flytte til et andet hus/et andet land eller at blive skilt.

Jeg havde ikke troet, at jeg turde stille mig offentligt frem med en profil som coach! At jeg skulle være selvstændig virksomhedsejer. Men det er sket!

Jeg har i det hele taget følt mig omgivet af en gruppe personer, hvor de fleste også vil være (er) selvstændige coaches, hvilket er så inspirerende. Vi støtter, hjælper og guider hinanden. Det er uanset om det er på det personlige plan eller om det er som kon-kollegaer, så er støtten og hjælpen der, hvis du rækker hånden ud.

Den private Facebookgruppe er et dejligt trygt forum, hvor intet spørgsmål er et ”dumt” spørgsmål. Liselotte støtter, giver sparring, inspirerer og giver konstruktiv feedback – når vi ind i mellem mister troen på os selv – og det er både i Facebookgruppen, på webinarer, på retreats og på de ekstra bonustræninger, vi har fået.

Det vildeste der er sket for mig under uddannelsen er, at jeg efter 16 måneders sygemelding er tilbage på job i en deltidsstilling og dermed kan fokusere på at opbygge min virksomhed ved siden af, uden at spekulere på det økonomiske.
At jeg på trods af en skilsmisse midt i sygemeldingen og tidligt på uddannelsen alligevel står stærkere end jeg nogensinde har gjort.

At jeg i dag står som virksomhedsejer :o)

Så meget har åbnet sig personligt og arbejdsmæssigt

Maria Skarum, Stress & Karriere Coach, Aarhus

Jeg kan slet ikke få armene ned over, hvor fedt det er at hjælpe andre mennesker med de her værktøjer.
Mit gamle stressende arbejdsliv som jurist i en stor organisation er blevet erstattet af glæde og begejstring for min egen virksomhed.

Jeg glæder mig nu om søndagen til det jeg skal lave om mandagen, hvilket er nyt, da søndage førhen var forbundet med manglende positive forventninger til den kommende uges arbejder.

Der er åbnet så meget i mig rent personligt og bevidsthedsmæssigt ved at have fulgt Liselottes træning.
I forhold til at jeg har startet egen virksomhed har det været afgørende at få fat i min målgruppe. Det gør det så meget lettere at gå fremad i min virksomhedsudvikling.
Faktisk var det en helt fantastisk følelse første gang at stå overfor min ideelle kunde.

Jeg har i øvrigt også fået opgaver som mentor og jurist i Liselottes virksomhed, hvilket er ekstra gaver jeg ikke havde set komme.

Jeg oplever stor glæde og succes med mine klienter og forløb

Christine Christensen, Stress Coach, Hjallerup

Jeg må også sige, at jeg er meget begejstret. Det har været så positiv en oplevelse at lave et mindfulness gruppeforløb.

Jeg har fået hjælp af Liselotte til at lave det lækreste indhold til mine kursister, som bare ville have mere, da forløbet var slut.Jeg har også overvundet mange af mine modstande på det tekniske med at få sat et nyhedsbrev op. Og jeg har lavet en kampagne meget hurtigere, end jeg troede muligt. Det som er så godt er, at du vitterligt aldrig er alene. Du kan regne med at få feedback og hjælp af Liselotte.

Det er bare at følge modulerne, som er så godt sat sammen, at du skridt for skridt når dine mål.
Udviklingen hen mod klienter og nye muligheder i egen virksomhed er noget særligt fordi den blive.

Det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig og mit arbejdsliv

Charlotte Luxhøj, Creative Business Coach, Sverige
Blog: charlotteluxhoej.com

Noget jeg elsker ved Mindfulness Master Coach uddannelsen er den dybde i mig selv, som den hjælper mig med at genfinde.

Dernæst, det fuldstændigt fantastiske fællesskab, som der er på uddannelsen og den fuldstændige accept, som man (jeg) bliver mødt med.

De moduler og den undervisning, vi har modtaget er også virkelig vel sammensat. Både fagligt og i forhold til personlig udvikling. Og så er manifestations-webinarene HELT fantastiske.

Jeg kommer fra universitetsverdenen, men coacher nu kreative, visionære kvinder. Kvinder, som drømmer om at skabe et arbejdsliv ud fra de gode ideer, de har og den viden og indsigt, de rummer.

At sælge forløb er nemmere, end jeg havde regnet med. Forstået på den måde, at når man har fundet sin målgruppe, dét man virkelig elsker og lyser op af at lave, så kommer klienterne helt af sig selv. Ingen ”klamme” salgstricks – bare entusiasme og autenticitet.

Det vildeste jeg har oplevet indtil nu på uddannelsen er, at jeg indenfor en uge solgte mit første forløb, fik syv tilmeldinger til Discovery Sessioner og tre tilmeldinger til et gruppeforløb.

At blive selvstændig coach er simpelthen noget af det bedste, jeg har gjort for mit arbejdsliv.

Jeg har solgt 20 forløb og mange flere er på vej

Merete Degn, Diabetes og vægttabscoach, www.uptowngirl.dk, Aarhus

Jeg har virkeligt fået så mange værktøjer til at hjælpe mine klienter ud af overbevisninger, som begrænser dem i at leve på den måde, de ønsker i forhold til kost, vægttab og smerter.

Samtidig har jeg lært så meget om markedsføring, fået masser af feedback og et meget positivt og udviklende netværk, der virkeligt rykker.
Jeg har også fået moduler, der har hjulpet mig til at finde den målgruppe, jeg særligt brænder for.
For nogle år siden fik jeg diagnosen diabetes 2 og er i dag blevet helt medicinfri. Og sundere end nogensinde.
Derfor giver det så meget mening, at jeg af Liselotte har fået vejledning til at fokusere på det, jeg brænder for, nemlig at hjælpe andre med diabetes 2.

Jeg har nu har solgt 20 forløb, mens jeg har gået på uddannelsen, lavet gruppeforløb for Diabetes-foreningen, fået undervisningsopgaver i MindfulSolutions, og hyret nogen i min virksomhed til at træne mine hold, når det er i byer, jeg ikke selv er i.

Der er så meget mere i vente.

Jeg har endelig sagt op og er blevet direktør i egen virksomhed

Eleonora Bernsted, Love Coach, Copenhagen

En af mine store frygter i livet er at spilde min tid.
Jeg føler, jeg igennem alt for lang tid har spildt min tid i ligegyldigt arbejde. Nu hvor jeg har gået på Mindfulness Master Coach uddannelsen kan jeg både kalde mig direktør i eget firma og Lovecoach. Jeg hjælper min klient med at slippe frygten for kærligheden og bruger mindfulness- og coachingteknikkerne, som jeg har lært.
Jeg hjælper for eksempel kvinder med at omdanne gamle reaktionsmønstre og at få det selvværd, som gør, at de føler sig gode nok i sig selv og til at modtage kærlighed i et parforhold. Alt det her er på grund af modulerne, undervisningen og litteraturen på uddannelsen, som virkelig er noget, jeg synes er interessant.Det er så meningsfuldt Både fordi der er masser af personlig udvikling og fordi den viden, vi får, er evidensbaseret.

Stemmen inde i mit hoved, som altid har sagt, jeg ikke er god nok, og som bliver ved at stille alle mulige frygtscenarier op, har ikke magten mere. Jeg har sagt mit job op og er i den grad ved at skabe det arbejdsliv, jeg drømmer om; at kunne rejse, når jeg vil samtidig med, at jeg gør en forskel og skaber indtægt, mens jeg rejser.

Sandheden er, at i det sekund, jeg fulgte mit hjerte og tilmeldte mig uddannelsen og fulgte modulerne et for et, så var selv ikke de største udfordringer farlige længere. Det er en kæmpe glæde. En af de vildeste ting på uddannelsen har faktisk været at starte min business. Og da jeg solgte mit først forløb. Det har virkeligt givet mig blod på tanden. For ikke at tale om det positive fællesskab og netværk på uddannelsen. Det gør mig helt høj.

Det pres og stress som jeg kendte fra før, er væk

Joan Topholm, Relationship and Divorce Coach

 Inden jeg startede på den 1-årige uddannelse til Mindfulness Master Coach, var jeg MEGET i tvivl om, hvad jeg skulle i mit arbejdsliv. Jeg var netop færdiguddannet socialrådgiver, men jeg havde på ingen måde lyst til, at skulle have et almindeligt 8-16 job.

Stort set alt forandrede sig for mig fra dag ét på uddannelsen. En helt ny verden åbnede sig for mig og jeg begyndte at se mig selv, mit arbejdsliv og ikke mindst andre mennesker med nye øjne.
<Det unikke ved uddannelsen har helt sikkert været, at der ikke har været nogle krav - forstået på den måde, at man ikke kan skrive noget forkert i de moduler man skal aflevere. Det var (også) en helt ny verden for mig, fra mit tidligere studie. Det pres og stress som jeg kendte fra før var væk og alt kunne foregå i mit eget tempo og ikke mindst på min egen måde.

Desuden er det sammenhold og den støtte og opbakning der er fra de andre på uddannelsen helt unik, og jeg er taknemmelig for, at have fået de kvinder ind i mit liv, og det, at vi også kan sparre med hinanden efter uddannelsens afslutning.

Jeg har i løbet af uddannelsen startet min egen virksomhed 'Topholm Coaching', hvor jeg hjælper kvinder (og mænd), der er i tvivl, om de skal forlade deres partner, og par der allerede ér gået fra hinanden, som ønsker at få et godt forældreskab.

Dette har jeg kun kunne gøre på baggrund af det faglige indhold som uddannelsen rummer og al den viden jeg har fået undervejs.

Jeg er taknemmelig for alt det arbejde Liselotte lægger i arbejdet med uddannelsen. Uden hende havde intet af dette været muligt.

 Jeg var kørt fast i et job, hvor jeg havde mistet gnisten, glæden og engagementet.

Dorte Bang-Larsen, Læseguide og coach

En af mine store frygter i livet er at spilde min tid.

Jeg var kørt fast i et job, hvor jeg havde mistet gnisten, glæden og engagementet. Nu har jeg genfundet glæden og er fyldt med indre styrke og tro på, at jeg har noget helt unikt, jeg som selvstændig kan give videre til andre. Jeg har lært, hvordan gamle overbevisninger kan stå i vejen for nye muligheder i livet. En af de vigtigste ting, jeg har lært er at kunne håndtere og acceptere svære følelser som vrede. Det har for mig været en forbudt følelse, jeg har skullet lægge låg på, og derfor har jeg heller ikke kunnet tackle når andre blev vrede. Det kan jeg nu, og ved, at det ofte handler om noget inde i personen selv. Mindfulness har hjulpet mig med at finde frem til kernen i mig selv, min indre styrke Det har givet mig en indre ro og et redskab til at håndtere tankemylder og dermed bedre søvnkvalitet. Mit job handler om at hjælpe andre med at vokse. For at kunne være noget for andre, er jeg nødt til at være i balance med mig selv. Jeg har gennem denne fantastiske uddannelse lært, at mindfulness hjælper mig derhen, fordi jeg har fået kontakt til min indre styrke. Jeg er nu i stand til at hjælpe familier med børn i læsevanskeligheder mere bredt, da det i høj grad også handler om selvtillid og motivation. Jeg ser på hele barnet og ikke på læsevanskelighederne isoleret. Liselotte er en fantastisk coach, der nænsomt holder en i hånden og hjælper en med at udvikle sig med passende små skridt ad gangen. Det er simpelthen unikt at koble mindfulness/personlig udvikling, coachingværktøjer og viden om markedsføring/Business sammen. Det danner den helhed, der skal til for at springe ud som selvstændig. Jeg vil anbefale uddannelsen til mennesker, der trænger til at stoppe op og give sit arbejds- eller fritidsliv et eftersyn, uden helt at være afklaret med, hvad det skal munde ud i, eller til dem der ønsker at skifte levevej/karriere og har brug for at blive holdt nænsomt i hånden undervejs. Fællesskabet på holdet er helt unikt. Jeg ved, at jeg her har fået venner for livet, som jeg føler mig meget tæt forbundet med, som jeg altid kan gå til og blive coachet/støttet af, og som jeg til enhver tid vil være der for.

Det er en skøn fornemmelse, at der er mulighed for at begynde at tjene penge inden uddannelsen er slut

Brit Ehlers, Fotograf og Mindfulness coach

 Jeg havde et job som sygeplejerske, som jeg i mange år har været glad for.  Ved siden af, har jeg haft eget firma som portrætfotograf, men har aldrig turde tage springet ud  som selvstændig  Jeg var presset på mit job som sygeplejerske, havde for mange jern i ilden. Jeg var tæt på at gå ned med stress, men i stedet sagde min krop  fra og jeg fik en discus prolaps. Undervejs og mens jeg kom på benene igen, gik jeg og overvejede, hvordan mit fremtidige arbejdsliv skulle forme sig. Da jeg faldt over Mindfulness Master Coach uddannelsen vidste jeg, at jeg måtte gå den vej, jeg vidste ikke hvordan det skulle skrues sammen, men det var den vej jeg skulle.   –Jeg har lært at trække vejret, virkelig trække vejret med daglige meditationer. –Jeg har lært at lytte til mig selv, følge mine drømme og springe ud selvom det føles farligt. — Når jeg har følt mig presset har jeg lært at sætte en intention og gøre tingene med lethed og glæde –”ease, joy and glory” og det virker hver gang.   Denne uddannelse er et Kinderæg J – jeg har fået en mindfulness uddannelse, en coaching uddannelse og en hel business guide. Jeg har mødt de skønneste kvinder. Vi er forskellige, men fordi vi har gået denne vej sammen, har vi knyttet nogle helt specielle bånd.   -Det er en skøn fornemmelse, at der er mulighed for at begynde at tjene penge inden uddannelsen er slut”